Opgave

Vi har alle drømme. Nogle drømmer om en ny IPhone, et par ny fede sko eller en ny jakke. Men man kan også have drømme om fremtiden. Drømmejob, drømmehus eller måske en drømmekæreste.

Alle de børn Sofie mødte i Myanmar har drømme lige som vi. Nogle drømme handler om deres liv lige nu og her. Drømmen om rent vand, drømmen om tid til at gå i skole, drømmen om beskyttelse mod naturen, der kan være både hård og farlig. Men de drømmer også om fremtiden.

Thazin drømmer om en mobiltelefon, men også om en god uddannelse og penge. Men den vigtigste drøm er at deres hus bliver færdigt, så familien kan være i sikkerhed gennem regntiden.

Nuan Chan drømmer om at kunne spille fodbold som Messi, og Hla Hla Hya om med trylleslag at kunne trylle al fattigdom bort.

Nu er det jeres tur til at fortælle om jeres drømme. Sæt jer stille ned og tænk jer godt om.

Hvad ønsker du dig lige nu?

Hvad ønsker du dig af fremtiden?

Hvad ønsker du dig for verden?

Dine drømme skal i denne opgave blive til en lille drømmefilm.

Under sådan gør du finder du beskrivelsen af opgaven.

Klik på de orange ord og se en vejledning til hvordan man gør.


Eksempel

Læringsmål

 

Du skal lære at disponere opgaven så du fortæller om drømme på flere niveauer.

Du skal arbejde med tema, tekst og billeder så filmens indhold passer sammen med den måde du fortæller historien på.

Du skal lære et af de to digitale værktøjer af kende så du kan anvende lyd, billede og tekst i filmen.

Sådan gør du

Læs historierne om børnene fra Myanmar i elevhæftet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.

Når du skal fortælle om dine drømme skal du anvende video, billeder og tekst.
Du skal bruge små korte sætninger. De kommer til at optræde som små billede-slides i din film.
Du skal også bruge billeder og små videoklip i din drømmefilm. Du kan anvende dine egne billeder eller finde billeder på nettet. 

Optag også små videoklip hvor du fortæller om og viser dine drømme. Klippene må være op til 10 sekunder.

Arbejder du på en computer åbner du siden www.skoletube.dk og vælger programmet Animoto.
Hvis du arbejder på en smartphone eller tablet skal du åbne Skoletube-appen og vælge Wrapster i Værktøjskassen.

Aktiviteten trin for trin – i Animoto

Hvis I har billeder og video liggende på jeres telefoner eller tablets uploades disse først til en kanal på Skoletube , så de nemt kan hentes ind i præsentationen. Man uploader let alle klip med funktionen multiupload via Skoletube-appen.

opretter et nyt projekt og giver det en en titelNu indsættes der billeder i præsentationen. I kan vælge både egne billeder og billeder fundet her på hjemmesiden, eller andre steder på nettet. Der kan vælges både billeder fra computeren og billeder fra kanalerne på Skoletube.
Billederne skal sammen med teksten fortælle historien om jeres drømme.

Dernæst kan I  vælge små korte videoklip til præsentationen. Det kan f.eks. være klip hvor I filmer jer selv, mens I fortæller om jeres drømme. Længden på filmklippet redigeres. Videoklippene kan maksimalt være 10 sekunder langt.

Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip. Man flytter let rundt på billederne ved at trække dem med musen.

Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen. Man kan vælge at lægge tekst direkte på billedet eller ind som rene tekst-slides. Der kan være 90 tegn på hvert slide. Benyt begge muligheder for at få det bedste resultat.

Så skal der vælges musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer i programmet, det gælder blot om at gå på opdagelse og finde den helt rigtige.

Nu gennemser I filmen og tilpasser hastigheden.

Når præsentationen er klar, udgives den til klassens kanal på Skoletube. I kan også nemt dele filmen.

Aktiviteten trin for trin – i Wrapster

Har I billeder og video liggende på deres telefoner eller iPads uploades disse først til en kanal på Skoletube , så de nemt kan hentes ind i præsentationen. Man uploader let alle klip med funktionen multiupload via Skoletube-appen.

I åbner værktøjet Wrapster fra værktøjskassen i Skoletube appen og opretter et nyt projekt.

Herefter indsættes de udvalgte billeder.

Dernæst hentes de små korte videoklip til præsentationen. Det kan være små klip hvor I fortæller om jeres drømme.
Filmene redigeres herefter.

Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip, ved at trække rundt med medierne.

Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen. Man kan vælge at lægge tekst direkte på billederne eller som rene tekst-slides. Benyt et mix af begge muligheder og få det bedste resultat. 

Så skal der vælges musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer i programmet.

Gennemse filmen og tilpas hastigheden.

Når præsentationen er klar, og du har gennemset den, udgives den til klassens kanal på Skoletube.

Kolofon

Dette forløb er lavet af Leg med IT, og er udgivet af UNICEF Danmark.

Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.