Introduktion

På DR Ultra kan du se filmen “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”. Filmen handler om de oplevelser Sofie Østergaard havde, da hun i foråret 2016 var med UNICEF Danmark i Myanmar.

I dette forløb skal eleverne sidde i instruktørstolen.

Med udgangspunkt i DRs optagelser fra Myanmar skal eleverne udvælge det videomateriale der skal være en del af deres fortælling.

I arbejdet lægges der op til at eleverne benytter deres viden om landet Myanmar samt Børnekonventionen.

I elevhæftet SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND kan eleverne læse meget mere om Sofies oplevelser, Børnekonventionen og UNICEFs arbejde.

Under forslag til forløbet vises hvordan arbejdet med filmen kan gribes an i Pinnacle Studio.

Under sådan gør du kan eleverne se hvordan man kan klippe filmen i Pinnacle Studie. Du kan anvende alle videoredigeringsprogrammer til arbejdet.

Klik på de orange ord og se en vejledning til hvordan man gør i Pinnacle Studio.


Eksempel

På vej

Fag og målgruppe

 

Forløbet her kan gennemføres på mellemtrinnet og i udskolingen.
Eleverne udfordres gradvist til at være mere nuancerede i deres arbejde med deres film.

Eleverne inddrager artiklerne fra Børnekonventionen i deres film.

Dansk efter 6. klasse: Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Dansk efter 9. klasse: Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Forslag til læringsmål

Eleverne skal med udgangspunkt i den tilegnede viden omkring Myanmar skabe deres egen fortælling om Sofie Østergaards oplevelser i Myanmar

Eleverne skal med fokus på temaerne fra UNICEFs materiale udvælge materiale og begrunde deres valg.

Forberedelse

Fagligt

Eleverne skal have tilegnet sig den grundlæggende viden omkring landet Myanmar samt UNICEFs arbejde.

Eleverne har arbejdet med elevhæftet SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND samt set filmen fra DR Ultra SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND.

Teknisk

Eleverne skal have adgang til kanalen Film fra Myanmar på Skoletube.

Alle elever med et Uni-login har adgang til det materiale der ligger i kanalen.

Elever med adgang til Skoletube kan anvende filmene direkte i redigeringsværktøjerne der er tilgængelige i Skoletube, Pinnacle Studio til IPad eller Movie Cut på computer.

Alternativt kan et hvert videoredigeringsprogram anvendes til arbejdet.

Eleverne skal optage små videoer til deres videoproduktion. Til det anvendes et kamera, en telefon eller tablet.

Forslag til forløbet

Hent Pinnacle Studio til Skoletube & Børnetube appen til iPad og iPhone

Log ind på appen med dit UNI-Login

Opret en ny præsentation

Hent det ønskede materiale fra kanalen på Skoletube

Beskær filmklip i den ønskede længde

Tilpas billeder

Tilføj tekst til præsentationen

Tilføj overgange mellem billede og video

Tilføj musik, lydeffekter og speak

Udgiv filmen til Skoletube.

Tegn på læring

Eleverne har lavet en god drejebog og forstår at anvende den i produktionsfasen.

Eleverne har brugt materialet på en nytænkende og kreativ måde.

Eleverne har fundet nye vinkler i deres fortælling.

Kolofon

Dette forløb er lavet af Leg med IT, og er udgivet af UNICEF Danmark.

Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.