Opgave

I elevhæftet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND” kan I læse om børnene Thazin, Tun Tun Augn, Nay Nyun Chan, Kyaw Naing og Hla Hla Aye. De er alle børn som Sofie mødte i Myanmar.

Livet i Myanmar er på mange måder helt forskelligt fra livet i Danmark. Men der er også ligheder.

Børnene fortæller om deres rolle i familien, ønsker og drømme. Vi møder også to danske børn, Villads og Imelda, der fortæller om deres liv i Danmark. Uanset hvor man bor har man drømme og ønsker til fremtiden.

I denne opgave skal I fortælle om jeres liv. I skal lave jeres tidslinje med små fortællinger om episoder fra jeres liv.

I skal bruge tidslinjeværktøjet Tiki-Toki.

I kan fortælle om alt lige fra jeres fødsel, start i skole, oplevelser hjemme og i skolen. Prøv om I kan genkende nogle af rettighederne fra Børnekonventionen i jeres historier.

 

Se Børnekonventionen her

Eksempel

   

Læringsmål

 

Du skal kunne udvælge episoder fra dit liv der kan knyttes op på artikler i Børnekonventionen.

Du skal fortælle om dit eget liv med udgangspunkt i Konventionen.

Du skal kunne stille nysgerrige spørgsmål til de andres produktioner.

Sådan gør du

Åben Skoletube  login med UNI-login og vælg Tiki Toki, eller gå til tiki-toki.com og opret en bruger.

Opret en ny tidslinje og giv tidslinjen en titel og vælg tid samt billeder til intro og baggrund.

Man kan altid gå tilbage og redigere indstillingerne for din tidslinje.

Nu skal du oprette en begivenhed der kan lægges ind på tidslinjen.Vælg en episode fra dit liv og fortæl om den.
Der kan arbejdes med både billeder, video og lyd i begivenhederne.

Opretter det antal begivenheder du har aftalt med din lærer.

Man kan redigere tidslinjen løbende og vælge de indstillinger der passer bedst.

Når din tidslinje er færdig kan du vise den til din lærer eller dine klassekammerater. Måske de har gode ideer til hvordan du kan gøre din tidslinje endnu bedre.

Når du er færdig med tidslinjen kan den uploades til Skoletube eventuelt i en klassekanal.

Man har ligeledes mulighed for at dele tidslinjen med et link.

 

Se flere videovejledninger på Skoletubes vejledningssite.

Kolofon

Dette forløb er lavet af Leg med IT, og er udgivet af UNICEF Danmark.

Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.