Opgave

MYANMAR – DET GYLDNE LAND

I elevhæftet SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND har I læst en masse om landet Myanmar.

Mange mennesker kalder Myanmar for det Gyldne land. Det er fordi landet er fyldt med fantastiske templer der er belagt med guld. Men Myanmar er så meget andet en templer og guld, og det er det I skal arbejde med i denne opgave.

I skal arbejde med de informationer I har fået i bogen, men I også selv læse om Myanmar her på hjemmesiden, samt andre sider I finder på nettet.

Jeres informationer skal sammen med de billeder I vælger blive til en lille film i et af programmerne Wrapster eller Animoto, som den i ser i eksemplet.

Under Sådan gør du får I af vide hvordan I arbejder med opgaven.

Klik på de orange ord og se en vejledning til hvordan man gør.


Eksempel

Læringsmål

 

I skal lære om et land langt væk fra Danmark

I skal udvælge information I synes er vigtig at fortælle.

I skal skabe en præsentation med tekst, billede og video

 

Sådan gør du

Læs side 10-11 i elevhæftet “Sofie finder guld i Myanmar -Det gyldne land.”

Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om landet Myanmar.

Søg også selv på internettet efter flere informationer om Myanmar. Du skal bruge små korte tekster, da de kommer til at optræde som små billede-slides i din film. Der kan være 90 tegn på hvert slide.

Du kan søge på Google eller besøge siderne her: Wikidedia, Gyldendal Den Store DanskeLeksikon.org, Den Danske ambassade i Myanmar

Vælg de informationer du gerne vil dele med klassen.

Se eksempler på information her:
Myanmar har grænser mod Bangladesh, Indien, Kina, Laos og Thailand.
Den største by i Myanmar hedder Rangoon.
I Myanmar bor der 60.000.000 mennesker.

Nu er det tid til at finde billeder til din præsentation. Her på hjemmesiden finder du flere hundrede billeder taget på UNICEF Danmarks tur til Myanmar. Du finder kanalerne med billeder her.
På siden er der også en række filmklip der kan anvendes i præsentationen.

Nu har du samlet materiale til din præsentation.

Arbejder du på en computer åbnes siden www.skoletube.dk. Log ind med UNI-login og vælg programmet Animoto Hvis du arbejder på en telefon eller tablet skal du åbne Skoletube-appen og vælge Wrapster i Værktøjskassen.

Aktiviteten trin for trin – i Animoto

Hvis I har billeder og video liggende på jeres telefon eller IPad uploades disse først til en kanal på Skoletube , så de nemt kan hentes ind i præsentationen. Man uploader let alle klip med funktionen multiupload via Skoletube-appen.

opretter et nyt projekt og giver det en en titelNu indsættes der billeder i præsentationen. I kan vælge både egne billeder og billeder fundet her på hjemmesiden, eller andre steder på nettet. Der kan vælges både billeder fra computeren og billeder fra kanalerne på Skoletube.

Dernæst vælges eventuelt små korte videoklip til præsentationen, Det kan både være klip hvor I filmer jer selv, mens I fortæller om Myanmar, eller klip fra kanalen med videoklip. Længden på filmklippet redigeres. Videoklippene kan maksimalt være 10 sekunder langt.

Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip. Man flytter let rundt på billederne ved at trække dem med musen.

Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen. Man kan vælge at lægge tekst direkte på billedet eller ind som rene tekst-slides. Benyt begge muligheder for at få det bedste resultat.

Så skal der vælges musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer tilgængeligt, det gælder blot om at gå på opdagelse og finde den helt rigtige.

Nu gennemser I filmen og tilpasser derefter hastigheden.

Når præsentationen er klar, udgives den let til klassens kanal på Skoletube. I kan også nemt dele filmen med jeres forældre eller andre der ønsker at høre om Det gyldne land Myanmar. Præsentationerne vil være fine som en del af den udstilling der beskrives i elevhæftet.

Aktiviteten trin for trin – i Wrapster

Har I billeder og video liggende på deres telefoner eller iPads uploades disse først til en kanal på Skoletube , så de nemt kan hentes ind i præsentationen. Man uploader let alle klip med funktionen multiupload via Skoletube-appen.

I åbner værktøjet Wrapster fra værktøjskassen i Skoletube appen og opretter et nyt projekt.

Herefter indsættes de udvalgte billeder, der nu ligger på Skoletube til projektet. Der kan ligeledes vælges billeder fra kanalerne her på sitet.

Dernæst hentes de små korte videoklip til præsentationen. Det kan være små klip hvor I fortæller om Myanmar, eller klip fra kanalen med videoklip.
Filmene redigeres herefter.

Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip, ved at trække rundt med medierne.

Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen. Man kan vælge at lægge tekst direkte på billederne eller ind som rene tekst-slides. Benyt et mix af begge muligheder og få det bedste resultat. I skal fortælle om alle de fakta om Myanmar, som de har funder frem til i arbejdet.

Så skal der vælges musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer tilgængeligt, det gælder blot om at gå på opdagelse og finde den helt rigtige.

Gennemse filmen og tilpas hastigheden.

Når præsentationen er klar, og du har gennemset den, udgives den let til klassens kanal på Skoletube og kan desuden nemt deles med jeres forældre eller andre der ønsker at høre om Det gyldne land Myanmar. Præsentationerne vil være fine som en del af den udstilling der beskrives i elevhæftet.

 

 

 

 

 

 

Kolofon

Dette forløb er lavet af Leg med IT, og er udgivet af UNICEF Danmark.

Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.