Opgave

Børnekonventionen er alle børns grundlov.

I elevhæftet SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND kan I læse om en række børn Sofie mødte i Myanmar. I kan læse om deres hverdag, skolegang og om deres drømme for fremtiden.

I skal i denne opgave arbejde med udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Hvordan oplever i jeres rettigheder i hverdagen. I skal lave en fortælling hvor I viser episoder fra jeres liv og fortæller hvilken rettighed I oplever at have.

Til arbejdet skal de bruge programmet Powtoon. I Powtoon er et animationsværktøj med mange spændende muligheder for at være kreativ og skabe en god fortælling.

I kan læse om Børnekonventionen og se alle artiklerne i fanen Børnekonventionen

Her har I også mulighed for at hente billeder med alle artiklerne, hvis I vil bruge dem i jeres præsentation.

Under sådan gør du kan du se en beskrivelse af opgaven.

Klik på de orange ord og se en vejledning til hvordan man gør.


Eksempel

Læringsmål

 

I skal øge jeres kendskab til Børnekonventionen.

I skal gennem arbejdet med præsentationen have et dybere kendskab til udvalgte artikler i Børnekonventionen.

I skal med værktøjet Powtoon skabe sammenhæng mellem tekstens indhold og episoder I kender fra jeres eget liv.

Sådan gør du

Aktiviteten trin for trin

Se eksemplet

Hvis I skal bruge billeder som I har liggende på jeres smartphone eller IPad, uploades de på én gang med funktionen Multiupload via Skoletube appen.

Lav en drejebog for jeres præsentation. Aftal hvad I gerne vil fortælle på hver slide, samt hvordan I vil fortælle det.

Start en tom præsentation.

Vælg en baggrund til præsentationen. I kan vælge mellem jeres egne billeder og de baggrunde der ligger i programmet.

I Powtoon er biblioteket opdelt i forskellige styles. Hver style rummer en række figurer og objekter. Når I skal finde frem til det I skal bruge kan I enten lede i de enkelte styles eller søge i søgefeltet. Man søger på engelsk. Skal man eksempelvis bruge en bil, søger man car og får vist alle de biler der ligger i biblioteket.

Vælg de billeder der skal benyttes i præsentationen Her kan man igen anvende sine egne billederbilleder fra Skoletube eller søge efter et af programmets billeder. Læg mærke til at der ligger rigtig mange billeder fra Myanmar.

Vælg en figur der kan fungere som fortæller. I eksemplet er der valgt en gennemgående figur der fortæller om Børnekonventionen.

Indsæt forklarende tekst til billederne

Tilføj objekter til præsentationen.

Hvornår billeder og objekter skal optræde i præsentationen styres tidslinjen. Her bestemmer man også i hvor lang tid hvert slide skal vises. Klik på plus eller minus for at gøre det enkelte slide længere eller kortere.

Så skal I indtale et lydspor til præsentationen. Fortæl alle de spændende historier og del jeres erfaringer med klassen.

Når præsentationen er færdig, udgives den til Skoletube og kan nu deles.

 

Se flere vejledninger på Skoletubes vejledningssite

Kolofon

Dette forløb er lavet af Leg med IT, og er udgivet af UNICEF Danmark.

Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND”.