FAKTA OM MYANMAR

Myanmar

På siden her finder du viden om landet Myanmar.

Myanmar er et udviklingsland og en stor del af befolkningen er meget fattige.
Danmark og andre lande hjælper Myanmar med at fremme demokrati, menneskerettigheder, klima og miljø. Så Myanmar i fremtiden kan klare sig selv.
Myanmar havde frem til 1989 navnet Burma. Befolkningen kalder sig stadig burmesere.
Det tager 11 timer at flyve fra Danmark til Yangon der er den største by i Myanmar, men da man ikke kan flyve direkte vil rejsetiden være noget længere.

I Yangon bor der 4,5 millioner mennesker, næsten lige så mange som i HELE Danmark.

Myanmar er 15 gange større end Danmark.

Der er ca. 10 gange flere indbyggere i Myanmar end der er i Danmark.

Myanmar er på nogle områder et meget rigt land. I bjergene findes flotte og kostbare ædelstene man kan være heldig at grave frem. De findes rubiner, safirer, smaragder, jade, topaser og ametyster. Alle disse ædelstene finder man ikke i et land som Danmark.


Yangon

I Yangon bor mange i rigtige huse. Mange huse er malet i flotte farver, men nogle er også slidte.

Det er i Yangon at den store kendte Shwedagon Pagode ligger. Pagoden er dækket med ægte guld og er 100 meter høj. Den er placeret på en bakke, så den stråler med en højde på 150 meter. Shwedagon er dækket af 8000 tykke guldplader.

Det er derfor Myanmar kaldes det gyldne land eller landet med de gyldne pagoder.

Havnen i Yangon er meget travl. Der er en masse skibe der laster og sejler med varer til og fra Yangon.

På det store marked i Yangon kan man købe alverdens ting lige fra smykker til bøger og blade.

Der er meget liv på gaden i Yangon. Man kan købe en masse ting, der er gadekøkkener og man kan blive klippet og meget andet.


Naturens solcreme

For at beskytte sig imod den stærke sol anvender burmeserne en særlig solcreme kaldet thanaka.
Det hvide produkt, de smører i ansigtet, er et ældgammelt altmulig-middel, som har været kendt og brugt af befolkningen i mere end 2.000 år.

Thanaka og er helt naturligt. Det udvindes af barken fra thanaka-træerne, som vokser i det centrale Myanmar.

Det er især kvinder, der bruger thanaka som et skønhedsmiddel – en slags make-up. Men også mænd og børn ses med den bemærkelsesværdige hvide farve i ansigtet, fordi det kan bruges til så meget forskelligt.

Kvinderne gnider cremen ind i ansigtet med fingrene og former den i dekorative mønstre.

Den mest almindelige form er en rund plamage på begge kinder, men mange former det også i klare mønstre som f.eks. et blad. Næseryggen fremhæves gerne med en linje af den hvide farve.

Thanaka betragtes som et skønhedsmiddel, men har mange andre effekter. Produktet mindsker acne, det gør huden blød, det virker kølende, som en slags aftersun, og det beskytter mod solens kraftige stråler ligesom solcreme.

Oprindeligt blev thanaka-træ solgt i små træbundter som brugerne selv kunne lave om til det cremede hvide produkt. Nu behøver de burmesiske kvinder ikke selv lave deres thanaka. Den sælges i både creme og pudderform.


Buddhisme

I Myanmar er der mange børn der er munke og nonner. De bor i klostre, hvor de både bor, sover og går i skole. Overalt kan man møde små grupper af børnemunke og børnenonner. De får mad af folk og de samler penge ind til de klostre de bor på.

I Myanmar ser man op til munkene, da de opfattes som hellige. Når et barn skal i munkelære fejres det med fest, dans, musik ved en højtidelig ceremoni.
Midt i Yangon ligger den store Shwedongon Pagode. Man kender ikke den præcise alder på pagoden, men den er meget gammel. Pagoden er en form hvor tempel hvor børn og voksne går hen for at vise Buddha respekt. Det fortælles at pagoden gemmer på 8 af Buddhas hår og derfor er særlig hellig.

Det var Buddha der grundlagde Buddhismen og i Myanmar er der små buddhafigurer og alterer overalt. Mange huse har et lille alter med en figur af Buddha. De sætter blomster og små figurer af Buddha.


Transport

I Myanmar er floderne meget vigtige og anvendes ofte til transport. Ofte sejler man når man skal fra et sted til et andet. I nogle landsbyer er husene bygget på pæle ude i vandet. Her skal man sejle hen til naboen.

Børn i Myanmar lærer at ro fra de er ganske små. I Myanmar ror man på en helt særlig måde. Man står på det ene ben og bruger det andet ben til at styre åren med.

Mange steder er der kun meget få eller slet ingen biler.

I stedet transporteres varer og mennesker via vandvejene, på knallerter eller små sjove busser kaldet Ding Dong. En Ding Dong er en blanding mellem en minibil og en traktor. En rigtig bil er der ikke mange der har penge til.


Fiskeri og landbrug

Man bliver ret imponeret når man ser hvordan man fisker i Myanmar. Man styrer den lange smalle båd ved at stå på et ben og styren åren med det andet ben.
Samtidig skal man holde styr på det store bur der anvendes til at fange fiskene i. Børn i Myanmar lærer at ro på denne helt særlige måde fra de er ganske små.

Det er tidskrævende at fange fisk i Myanmar. De anvender ikke store net og har ikke avancerede fiskerbåde som vi kender det fra Danmark.

I landbruget anvender man køer og okser som trækkraft i stedet for maskiner, som vi kender det her i Danmark. Dyrene trækker ploven og de små vogne der anvendes i arbejdet med markerne. Det er hårdt et fysisk arbejde at være landmand i Myanmar. Ofte hjælper børnene til også til med arbejdet.


Floderne og naturens kræfter

Myanmar er et land der er meget udsat i forhold til naturkatastrofer. Jordskælv, Cykloner og oversvømmelser har flere gange ramt landet og været skyld i store skader på dyr, mennesker og huse. Når man bygger nye huse og skoler bygges de på solide pæle der kan modstå de store vandmasser og give børn og voksne et sted at være i sikkerhed.

Mange af Myanmars små landsbyer kan man kun komme til hvis man sejler dertil.

I Myanmar bruger man ligeledes floderne til at fiske og bade i. Men vandet er ikke rent nok til at drikke. I stedet skal vandet hentes andre steder. Det er ofte børnenes arbejde at hente vand.

Nogle steder har de en brønd, men mange steder samler de regnvandet og gemmer det i store beholdere.

I Myanmar regner det meget kraftigt en gang om dagen fra maj til oktober. Det kalder man regntiden. I byerne kan man se en Ding Dong køre rundt med vand til husene.

Floden er den vigtigste rejsevej. Bådene er små og ofte helt proppet med mennesker der rejser fra et sted til et andet.


Mangel på penge

I Myanmar er der mange mennesker der er fattige. Mange lever af de fisk de kan fange i havet. Børnene i landsbyen hjælper til med at fange og rense fiskene. Fiskene tørres ofte i solen og sælges efterfølgende på markedet.

Mange steder dyrkes der ligeledes ris og bønner der sælges på markedet.


Vand og Sanitet

I Myanmar bruger man floderne til sejle, fiske og bade i. Men vandet er ikke rent nok til at drikke. I stedet skal vandet hentes andre steder. Det er ofte børnenes arbejde at hente vandet i søer med regnvand eller fra en brønd. Det er tungt arbejde og ofte skal børnene gå langt hente vand.

Nogle steder har de en brønd, men mange steder samler de regnvandet og gemmer det i store beholdere.

Man kan også købe vand på flaske, men det er der ikke mange familier der har råd til. Det er kun i de store byer der er vandhaner i husene. De fleste steder skal vandet koges før man kan drikke det.

Der er ikke toiletter inde i huset. Ofte er toilettet meget primitivt. I mange huse er toilettet et hul hvor man tisser direkte ned i vandet under huset.

Der er mange skoler i Myanmar der ikke har ordentlige toiletforhold. Det betyder at nogle børn ikke kommer i skole og det får derfor store konsekvenser for barnets muligheder for at få en uddannelse.

UNICEF gør en stor indsats for at give børnene i Myanmar bedre adgang til rent vand og sikre at de har adgang til ordentlige toiletter. Derudover gøres en stor indsats for at uddanne børnene og give dem en god viden om sundhed og hygiejne.


Bolig og madlavning

Mange huse i Myanmar har tage lavet af træ og palmeblade. De bliver flettet fint og holder huset tørt. Taget holder i et år og skal derefter skiftes med nye flettede palmeblade.

Da vandet i floderne stiger og falder er husene bygget på pæle. På den måde kan man holde huset tørt, også når det er højvande.

I Myanmar er det ikke alle der har et køkken, og slet ikke et køkken som vi kender det her i Danmark. Man har ikke køleskabe så ofte anvender man det kolde vand til at køle tingene ned.

Men de kan sagtens lave dejlig mad. De gør det bare på en helt anden måde end vi kender det i Danmark. Madlavningen sker ofte over bål.

Husene er ikke særlig store og meget primitive. Familien bor tæt og på ganske lidt pladss


Børn på arbejde

I Myanmar er der mange børn der er nødt til at have et rigtigt arbejde for at tjene penge til familien. Det arbejde børnene udfører vil i Danmark kun blive udført af voksne. Når børnene arbejder har de ikke tid til at gå i skole. Det kan være arbejde på værksteder, hjælp til last af skibe i havnen eller på fabrikkerne i byerne, i saltmarkerne hvor man udvinder salt fra havet. Mange børn hjælper også til i landbruget, eksempelvis i rismarkerne.

Børnene hjælper meget til hjemme. De henter vand, hjælper med madlavningen eller passer familiens dyr og hjælpe til med fiskeri, at reparere huset og meget andet arbejde. Mange børn hjælper deres forældre med at producere varer der kan sælges på markedet. Det kan være kurve eller andet håndarbejde der kan give familien mad på bordet.

Børnene hjælper også med at fange krabber, tørre fisk eller høste kokosnødder og andre afgrøder der kan spises eller sælges på markedet.

Forældrene lærer børnene de forskellige håndværk der er nødvendige for at kunne klare livet i Myanmar. Samtidig oplever børnene at de bidrager til at familien har et godt liv, og at de med deres arbejdsindsats gør en reel forskel.


Sommer og sol

I Myanmar holder man skolerne sommerferielukket i tre måneder. Temperaturen kommer nemlig op over 40 grader. Nogle børn går i sommerskole og lærer omkring matematik og andre skolefag, men også hvordan man er en god buddhist.

Årstiderne

November-februar
Den kolde tid. Temperaturen er mellem 21 og 28 grader.

Marts-april
Den varme og tørre tid. Det kan blive op til 45 grader varmt.

Maj- oktober
Regntid. Det regner kraftigt og luften er meget fugtig.


Skolegang

Skolerne i Myanmar er meget anderledes end skolerne i Danmark. Der er rigtig mange børn i en klasse og ofte er der ikke penge nok til skolebøger og hæfter. Derfor er det så vigtigt at de rigere lande hjælper Myanmar med at skabe en skole og god uddannelse af børnene, da det er dem der skal sikre landets udvikling.

Børnene i Myanmar går ikke i skole i lige så mange år som i Danmark og de har ikke så mange fag i skolen. Men lige som i Danmark skal de lære at skrive, læse og regne

Mange fattige børn bor i klostre og går i skoler der. Klostrene tager sig ligeledes af børn der har mistet deres forældre.

Om sommeren er der sommerskole. Her underviser munke i skolefag og Buddhisme.

I Myanmar har børnene skoleuniformer.

Nye skoler bliver bygget på solide pæle. På den måde er skolen et sikkert sted og kan fungere som et sikkert tilflugtssted ved cykloner og oversvømmelser.

Men det er ikke alle børn i Myanmar der er så heldige at gå i en fin ny skole. Flere steder foregår skolegangen under åben himmel eller under en let overdækning af palmeblade. Børnene sidder i disse skoler på måtter af tørre palmeblade.


Tid til at lege

Selvom børnene i Myanmar har mange pligter hjemme er der også tid til at lege. Børnene har ikke så mange penge til legetøj, men til gengæld er de gode til at finde på sjove lege med sten, pinde og hjemmelavede bolde. Myanmars nationalsport er Chinlone, et spil der spilles i hold. På Youtube ligger der flere film hvor I kan se hvordan man spiller.

Se en film her

Mange landsbyer i Myanmar har ikke stikkontakter. Derfor er det svært at benytte computere og andet der kræver strøm. Man har brug for batterier til at få tingene til at virke.


Dyreliv

Der lever mange dyr i Myanmar som vi kun ser i zoologisk haver i Danmark. Der lever elefanter, bjørne, tigre, bøfler, leoparter, aber, hjorte og flotte farverige fugle.

Der lever også rotter og farlige slanger som man skal passe på når man arbejder i marken.

Befolkningen i Myanmar holder grise, høns, ænder, geder, køer og okser som de enten bruger til mad eller til at sælge på markedet og derved tjene penge til familien.